Forside

Vedtægter

Her på siden kan du læse mere om vores vedtægter, værdigrundlag og RÆM-sangen.

Vedtægter

RÆMs vedtægter blev vedtaget på generalforsamlingen d. 8. marts 2024.

Har du spørgsmål til vedtægterne så kontakt bestyrelsen.

Se vedtægterne her:

Værdigrundlag for Roskilde Ældre Motion

Roskilde Ældre Motion (RÆM) arbejder ud fra et værdigrundlag, der integrerer høj standard og moral i forhold til medlemmer (sportsudøvere), frivillige holdledere og instruktører, Roskilde Kommune og andre samarbejdspartnere.

Der udbydes et bredt tilbud af alderssvarende fysiske aktiviteter, som sikrer sundhed og trivsel blandt Roskildes selvhjulpne ældre. Aktiviteterne gennemføres i omgivelser, der fremmer socialt velvære og stimulerer samvær blandt medlemmer og instruktører.
Holdlederne og instruktørerne oplæres til funktionerne bl.a. gennem følordninger og opgraderes gennem afholdelse af kursusdage med relevant indhold. Det tilstræbes ligeledes, at der sker løbende erfaringsudveksling og kollegialt samarbejde blandt instruktørerne og i ledergruppen.
Samarbejde med kommunen sker i respektfuld gensidighed ud fra målsætningen om, at RÆM bidrager til vedligeholdelsen af fysisk og psykisk sundhed blandt kommunens raske ældre.

Samarbejde med andre organisationer, hvis aktiviteter ligeledes retter sig mod ældre, søges løbende udbygget og vedligeholdt.
RÆM støtter desuden aktiviteter, der sikrer at organisationen styrker sit grundlæggende organisatoriske fundament, fastholder økonomisk stabilitet og er i fortsat udvikling. 

Godkendt på bestyrelsesmøde den 10. januar 2019

RÆM-sangen

Mel.: Livstræet Tekst: Anne Gerlach

Der er så meget, vi kan gøre for at holde os i form. Her får vi det til at køre, for motion er vores norm.
Lad os træne i Ældremotionen,
lad os mærke, at livet er fedt.

Lad os bare bli ́ sundere ældre, når vi har trænet og svedt.

Der er så mange uden venner, de sku ́ komme ind i RÆM. Her vi godt hinanden kender, det er vores andet hjem.
Lad os træne ……

Her er så mange muligheder, vi kan vælge, hvad vi vil. Sommer, vinter, alle tider, er der nok at gi ́ sig til.
Lad os træne ……

Det er så lidt, hvad vi behøver for at leve livet sundt. Alle her i RÆM vi prøver at få rørt os året rundt. Lad os trives i Ældremotionen.
Lad os gerne få smilene frem.

Lad os nu bare slutte med sangen og skåle for vores RÆM!